Hvad der tog VF 36 minutter kunne Herlev gøre på under 10.

Der var tydeligt forskel på de to holds evne og lyst til at holde i bolden. Det overordnede billede af kampen var den, at VF havde styr på spillet, og fik kørt lange angreb, som fik Herlevspillerne ud at løbe. Når Herlev havde bolden blev den ofte givet for let væk og det er derfor ikke for meget sagt, at VF fik ganske gode arbejdsbetingelser den søndag eftermiddag. Efter 36 minutters spil kom VF på 5-0, men som overskriften hentyder, så kunne Herlev gøre det bedre. Ved stillingen 7-0 foretager VF en række udskiftninger og rokeringer i kæderne. Om det var dét eller bare den lade følelse af at kampen var kørt hjem, står usagt hen, men faktum er det, at Herlev brugte mindre end 10 minutter på at gå fra 0-7 til 5-7. Dog fik VF sat en prop i og med Morten Guidos mål til slutresultatet 8-5 blev der endegyldigt slået luft ud af den tro, som Herlevspillerne mirakuløst havde fået igen.