Dagsorden til generalforsamling

Dagsordenen til generalforsamlingen er ude nu. Den er spændende, da der skal findes ny formand og 2 nye bestyrelsesmedlemmer. Duk derfor op d. 11. maj, så du kan være med til at præge VF!

Dagsorden

 

  1. Valg af dirigent og stemmetæller.
  2. Beretning om året ved formanden.
  3. Aflæggelse af årsregnskab (årsrapport) til godkendelse.
  4. Indkomne forslag.
  5. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent.
  6. Valg af formand (Kasper Guido Nielsen genopstiller ikke)
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer (Julie Kure og Pernille Christensen genopstiller ikke)
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  9. Eventuelt

Selvmål og manglende selvkontrol

VF viste sig farlige i begge ender af banen i udekampen mod Lyngby. Hele to selvmål bidrog hhv. Alexander Harlsby og Ole Buhr med, da VF var ualmindelig tæt på at give sejren væk til de hårdtkæmpende spillere fra Lyngby.

Trods en føring på 4-1 blev Lyngby lukket tilbage i kampen og midt i 3. periode stod den pludselig 5-5. Men katastrofen blev afværget og VF fik til sidst lavet et par mål, og dermed lukket kampen. Gennem kampen var et par af Lyngbyspillerne en kende overtændte og da kampen blev lukket, blev det for meget for en af dem, som mistede selvkontrollen og løb rundt og sprang ind i VF spillerne i footballlignende tacklinger. Dommerne sendte klovnen i udvisningsboksen og tiden kunne rinde ud og VF kunne grine af det hele, drikke en øl i omklædningsrummet og tage 3 point med sig hjem til Vallensbæk.

Hvad der tog VF 36 minutter kunne Herlev gøre på under 10.

Der var tydeligt forskel på de to holds evne og lyst til at holde i bolden. Det overordnede billede af kampen var den, at VF havde styr på spillet, og fik kørt lange angreb, som fik Herlevspillerne ud at løbe. Når Herlev havde bolden blev den ofte givet for let væk og det er derfor ikke for meget sagt, at VF fik ganske gode arbejdsbetingelser den søndag eftermiddag. Efter 36 minutters spil kom VF på 5-0, men som overskriften hentyder, så kunne Herlev gøre det bedre. Ved stillingen 7-0 foretager VF en række udskiftninger og rokeringer i kæderne. Om det var dét eller bare den lade følelse af at kampen var kørt hjem, står usagt hen, men faktum er det, at Herlev brugte mindre end 10 minutter på at gå fra 0-7 til 5-7. Dog fik VF sat en prop i og med Morten Guidos mål til slutresultatet 8-5 blev der endegyldigt slået luft ud af den tro, som Herlevspillerne mirakuløst havde fået igen.

Sejr i sæsonens første hjemmekamp.

7-4 (3-1, 2-1, 1-1)

Onsdag aften i VF Dome mødtes to hold, der begge har en fortid som større end de er nu. Hafnia kom til Vallensbæk med en 7-4 sejr mod Herlev i bagagen. Denne gang blev de sendt hjem til Amager med samme cifre imod sig.

VF kom tidligt foran og selvom det måske var lidt heldigt og tilfældigt, at det var et selvmål, som satte gang i scoringen, så var det absolut ikke ufortjent. VF havde god kontrol på kampen i begyndelsen af første periode. Den indledende del af kampen bød også på et mere regulært og velspillet mål, da en bolderobring blev efterfulgt af tre hurtige afleveringer som til sidst endte hos Nicolai Jensen, der afsluttede svagt, men i mål kom bolden alligevel. Med fire minutter tilbage af perioden fik Hafnia reduceret til 2-1, men VF fik hurtigt udbygget føringen igen – en tendens man så hele 3 gange i kampen. Hafnias 3 første mål blev alle besvaret med VF mål indenfor få minutter.

Den anden periode fik et noget andet udtryk. En tredjedel af tiden måtte VF tilbringe i undertal – noget af tiden 3 mod 5. Men med Håkan Lane som en sikker sidste skanse fik Hafnia intet ud af deres powerplay og i stedet blev det til et VF mål umiddelbart efter holdet igen var 5 markspillere på banen. Hafnia lod sig ikke slå ud og kom også på 4-2, men på face off’en lige umiddelbart efter røg bolden hen til Morten Guido, som løb direkte ned og scorede til 5-2.

I den sidste periode forsøgte Hafnia at lægge pres på og Vallensbækspillerne begyndte oftere at ty til en masse 1 mod 1 udfordringer i stedet for at spille sig ud af presset. Resultatet af dette blev en rodet periode med en masse indianerbold og så gik tiden med dét uden den større spænding. Tiden gik og de tre point blev sat ind på kontoen.

 

 

Sæsonen 15/16

Sæsonen 15/16 er lige om hjørnet og alle klubbens hold arbejder på højtryk for at blive klar til sæsonstart. Trænerteamet hos herresenior er igen i år Peter Kronholm og Nicolai Jensen og hos damesenior er klublegenden Philip Olsen trådt til efter et udlandsophold i Canada.

Vi har i år udvidet med et ekstra herreseniorhold. Dette hold skal fungere som et udviklingshold for vores juniorspillere, give kamptræning til de spillere der ikke bliver udtaget til 1.holdet og som et hold hvor tidligere spillere kan få lidt kampe i løbet af sæsonen.

Vores U15 hold fortsætter også den kommende sæson med deres trænerteam bestående af Alexander Harlsbye og Mads Kristensen.

Vallensbæk går en spændende sæson i møde, hvor klubfølelse, sammenhold og udvikling er vigtige faktorer.

VF-herrer

The brothers

Brødrene Guido støtter den nye hjemmeside

For at få den elektroniske del af klubben op i det 21 århundred , er en ny hjemmesiden under opbygning.

Den kommer snart op, men er pt. strandet i svære kontrakt forhandlinger mellem leverandøren og bestyrelsen (de nærige hunde).

Som en anden ny ting, rykkes alt intern kommunikation primært over på Holdsport.dk.

Har du ikke fået en invitation, så sende en mail til marloch@gmail.com og skriv hvilket hold du skal tilknyttes. Herefter vil du blive inviteret, og kan selv berige din profil.

Har du allerede en profil på holdsport, så kan du lægge den sammen, og vil kunne veksle mellem dine klubber, under din profil.

 

Du vil kunne finde dit fix på den gamle side vf-supreme.dk/old hvis du har hang til dette.