7-4 (3-1, 2-1, 1-1)

Onsdag aften i VF Dome mødtes to hold, der begge har en fortid som større end de er nu. Hafnia kom til Vallensbæk med en 7-4 sejr mod Herlev i bagagen. Denne gang blev de sendt hjem til Amager med samme cifre imod sig.

VF kom tidligt foran og selvom det måske var lidt heldigt og tilfældigt, at det var et selvmål, som satte gang i scoringen, så var det absolut ikke ufortjent. VF havde god kontrol på kampen i begyndelsen af første periode. Den indledende del af kampen bød også på et mere regulært og velspillet mål, da en bolderobring blev efterfulgt af tre hurtige afleveringer som til sidst endte hos Nicolai Jensen, der afsluttede svagt, men i mål kom bolden alligevel. Med fire minutter tilbage af perioden fik Hafnia reduceret til 2-1, men VF fik hurtigt udbygget føringen igen – en tendens man så hele 3 gange i kampen. Hafnias 3 første mål blev alle besvaret med VF mål indenfor få minutter.

Den anden periode fik et noget andet udtryk. En tredjedel af tiden måtte VF tilbringe i undertal – noget af tiden 3 mod 5. Men med Håkan Lane som en sikker sidste skanse fik Hafnia intet ud af deres powerplay og i stedet blev det til et VF mål umiddelbart efter holdet igen var 5 markspillere på banen. Hafnia lod sig ikke slå ud og kom også på 4-2, men på face off’en lige umiddelbart efter røg bolden hen til Morten Guido, som løb direkte ned og scorede til 5-2.

I den sidste periode forsøgte Hafnia at lægge pres på og Vallensbækspillerne begyndte oftere at ty til en masse 1 mod 1 udfordringer i stedet for at spille sig ud af presset. Resultatet af dette blev en rodet periode med en masse indianerbold og så gik tiden med dét uden den større spænding. Tiden gik og de tre point blev sat ind på kontoen.